Lige for tiden kører der en debat om, hvorvidt biografer i Danmark skal have lov at opsætte såkaldte mobil-jammere, det vil sige elektronisk udstyr, der ødelægger mobilsignalet i en defineret afstand.
Danske Biografers organisation DB mener, at problemet med SMS-beskeder og mobilsnak under forestillingerne nu har taget et sådant omgang, at der må andre boller på suppen, end de små reklamespots, der skal minde publikum om at slukke de små, mobile fredsforstyrrere. Derfor har DB fremsat ønske om, at få lov at anvende jammere i salene.
Tidligere i dag mandag, kunne http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=35625 " target="blank"> ComON citere Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby, der overfor Politiken vurderer, at det vil være for voldsomt et skridt at tage, da man skal kunne foretage nødopkald alle steder.
Men i realiteten kan begge dele sagtens lade sig gøre: På trods af EU-kommisionens konsekvente modvilje mod implementering af den slags udstyr i det civile rum, så vedtog Frankrig allerede i 2004 en særlov, der skulle gøre det muligt for eksempelvis biografer og koncertsale at jamme de forstyrrende signaler, men alligevel tillade udgående nødopkald til diverse alarmcentraler.
Dette er dog en bekostelig løsning, der kræver yderst avanceret udstyr, fortæller civilingeniør Henry Stech fra IT- og Telestyrelsen.
I Danmark er det i dag kun politiet, der har lov til at benytte mobiljammere, men da det sker i forbindelse med antiterror-loven, så skal politiet indhente tilladelse fra episode til episode og kunne sandsynliggøre, at der er fare for statens sikkerhed. Der er altså ikke engang for politiet tale om en generel tilladelse, og mobilbrugerne er således sikret den sædvanlige beskyttelse af Retsplejeloven.
I USA er bloggere allerede begyndt at dele deres respektive erfaringer med 'privat' jamming. Det kunne eksempelvis være pendleren, der gerne vil arbejde en time i toget og ikke gider lade sig forstyrre af en højrøstet mobilsnak fra sidemanden. Eller personlige møder, hvor man ikke har tid til, at blive afbrudt af modpartens evigt ringende telefon.
Men jurist ved IT- og Telestyrelsen, Erik Anker Hansen, advarer om, at selv om vi herhjemme endnu ikke har nået amerikanske tilstande, hverken hvad angår anvendelsen af disse jammere eller straframmen for samme. I Guds eget land kan det nemlig koste op til et års fængsel og 11.000 dollars i bøde, at blive snuppet med en mobiljammer, men der er vi danskere altså ikke på vej hen.
I skrivende stund kan på nettet uden problemer købe superavancerede jammere, der kan lægge et helt stadion ned, men den typiske mobiljammer, der kan være i en inderlomme, koster i omegnen af 1.200 kroner og har en rækkevidde på op til 10 meter, afhængigt af forholdende. Men i alt fald rigeligt til at få fred for sidemandens samtale i IC3-toget.
Politiadvokat ved Advokaturet for Særlove, Vibeke Thorkild Jensen oplyser, at der endnu ikke har været sager herhjemme, om ulovlig brug at mobilsignal-jammere, men at der i så fald kun ville blive tale om bøder i førstegangstilfælde.
Jurist Erik Anker Hansen fra IT- og Telestyrelsen uddyber, at der i ovennævnte tilfælde er tale om overtrædelse af ikke mindre end to forskellige love. Nemlig R&TTE-loven, der forbyder borgeren at eje eller markedsføre udstyret, samt http://www.itst.dk/frekvenser/frekvensregulering/frekvensloven " target="blank">Frekvensoven, der forhindrer brugeren i at anvende frekvenser, der ikke er blevet ham tildelt. Og det kan man vist roligt sige, man gør, når man afbryder Mobilteleselskabernes frekvenser.
Jurist Erik Anker Hansen oplyser, at straffen for overtrædelse af R&TTE-loven typisk er på 10.000 kroner, mens den for overtrædelse af frekvensloven er godt det halve.
Og så får man naturligvis også beslaglagt det ulovlige udstyr...
